MTB/GRAVEL

MTB/GRAVEL

Træningen foregår på længere distancer på varierende underlag som grusveje, små skovstier, strand og lidt asfalt.

Vi har en rullende kaptajnplan, som betyder at erfarne ryttere skiftes til at planlægge en ny rute til hver træningsaften og på dagen sørger kaptajnen for at vise vej og sikre at alle kan følge med og får en god tur.

Vi har aktuelt 2 hold der kører MTB/GRAVEL, på forskellige distancer.
"MTB/GRAVEL - 50" og "MTB/GRAVEL - 35" (se beskrivelse nedenfor)
Det ene hold kører ca 35 km og det andet hold kører ca 50 km.
Vores to MTB/GRAVEL hold kører med forskellige hastigheder, så der er også noget for dig!

(se beskrivelser af holdene nedenfor) 

FORUDSÆTNINGER
Alle er velkomne på MTB/GRAVEL. 
Der kræves som sådan ingen særlige forudsætninger for at deltage. Eneste krav er at du kan møde op på en Mountain Bike og ønsker at motionstræne sammen med holdet.

Er du interesseret og/eller har spørgsmål kan du kontakte Oksbøl Cykel Team ved at skrive/ringe til Peter Lindberg Pedersen på mobil: 61 22 26 00
(Ring helst mellem 16 og 17 – skriv når som helst)

Du kan også bare møde op ved Oksbøl Stadion på en træningsaften og køre med.

TRÆNING
Træning i hele sommersæsonen er tirsdage og torsdage med afgang fra Oksbøl Stadion kl 17.30:

Tirsdage køres der to MTB/GRAVEL hold.
Afgang fra Oksbøl Stadion kl 17.30 begge hold

  • MTB/GRAVEL - 35, som kører ca 35 km
  • MTB/GRAVEL - 50, som kører ca 50 km


Torsdage køres der én MTB/GRAVEL distance.

Afgang fra Oksbøl Stadion kl 17.30

  • MTB/GRAVEL - 35, som kører ca 35 km

Kort beskrivelse af MTB hold:

MTB/GRAVEL - 50 (kører med relativ høj intensitet)

Vi kører ca 50 km.
Der køres 
i samlet flok og vi sikrer alle er med.
Vi kører en god fart som passer til dagens fremmødte hold.
Kaptajnen kan udpege strækninger, hvor der kan gives ekstra gas. 
Der samles op på aftalt sted.


MTB/GRAVEL - 35 (kører medium intensitet)

Vi kører ca 35 km.
Der køres i samlet flok og vi sikrer alle er med.
Hastigheden er medium og jævn som passer til dagens fremmødte hold.
Kaptajnen kan udpege strækninger, hvor der kan køres stærkt, hvis det ønskes.
Der samles op på aftalt sted.

VINTERTRÆNING (Racer/MTB/GRAVEL)

Gennem hele vinterperioden træner alle der ønsker at være med, på tværs af alle cykel-diciplinerne på MTB eller Gravel cykel, hver søndag formiddag fra kl 9.30 og 2-3 timer frem.

I 2023 kører vintertræningen fra 8. oktober 2023 til om med 10. marts 2024.

Der køres en rullende kaptajnplan, som betyder at erfarne ryttere skiftes til at planlægge en ny rute til hver søndag og på dagen sørger de for at vise vej og sikre at alle kan følge med og får en god tur.

Turene foregår på grusveje, småstier, strand og asfalt.